Økonomikonsulent til Team Institutionsopfølgning
Vil du bruge dine økonomiske kompetencer tæt på virkeligheden og gøre en mærkbar forskel for ledere og medarbejdere i Frederiksberg Kommunes institutioner?
Vi søger en engageret og relationsstærk økonomikonsulent til Team Institutionsopfølgning. Hos os bliver du en vigtig sparringspartner for kommunens institutionsledere og får en hverdag, hvor økonomi, samarbejde og rådgivning går hånd i hånd.
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
I Team Institutionsopfølgning arbejder vi for at give kommunens institutionsledere de bedste forudsætninger for at fokusere på deres vigtigste opgave: at skabe værdi for borgere og brugere.
Det gør vi ved at kombinere stærke økonomifaglige kompetencer med forståelse for den virkelighed, institutionerne arbejder i. Derfor kommer du tæt på mange forskellige typer af institutioner, hvad enten det er daginstitutioner, plejehjem, kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter eller andre kommunale tilbud.
I Team Institutionsopfølgning understøtter vi ca. 80 institutioner med månedlige økonomiopfølgninger og har derudover en række opgaver og samarbejder omkring budget og indkøb.
Du bliver en del af et team på syv økonomikonsulenter, som samarbejder tæt, deler viden og hjælper hinanden. Teamet er en del af Tværgående Økonomi, hvor vi er 14 engagerede kolleger. Sammen indgår vi i afdelingen Økonomi og Udbud med omkring 100 medarbejdere, som understøtter hele Frederiksberg Kommune.
En hverdag med ansvar, fleksibilitet og udvikling
Hos os får du en alsidig stilling med både selvstændigt ansvar og stærk kollegial sparring.
Du kommer blandt andet til at:
- Være økonomisk sparringspartner for en række institutionsledere og hjælpe dem med at træffe gode økonomiske beslutninger
- Udarbejde budgetopfølgninger, prognoser og økonomiske analyser
- Besøge institutionerne og opbygge tætte samarbejdsrelationer med lederne
- Bidrage til udvikling af økonomistyring, processer og værktøjer
- Deltage i opgaver og projekter på tværs af økonomiområdet, herunder budget- og indkøbsrelaterede opgaver.
Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt godt på til rollen. Samtidig får du mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer inden for kommunal økonomistyring og rådgivning.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives i spændingsfeltet mellem tal, analyse og mennesker.
Du er nysgerrig, serviceminded og god til at skabe relationer. Du motiveres af at hjælpe andre med at forstå økonomiske sammenhænge og omsætte dem til konkrete handlinger.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har kendskab til kommunal økonomi eller interesse for den kommunale opgavevaretagelse
- Har en relevant uddannelse, eksempelvis administrationsbachelor, eller lignende, eller erfaring med økonomiopgaver, gerne fra den offentlige sektor
- Har gode Excel-kompetencer og lyst til at arbejde med og videreudvikle digitale værktøjer og systemer
- Er analytisk og har sans for detaljer
- Er nysgerrig, imødekommende og interesseret i at understøtte institutionsledere
- Kommunikerer klart og professionelt, både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til teamets fælles opgaver og udvikling.
Derfor skal du vælge os
Hos Frederiksberg Kommune får du et job med mening, hvor du hver dag bidrager til, at kommunens institutioner kan levere de bedst mulige tilbud til borgerne.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
- En hverdag med stor kontaktflade og mulighed for at skabe synlige resultater
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø præget af tillid og samarbejde
- En fleksibel arbejdsplads, hvor ansvar og frihed går hånd i hånd.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Vi ønsker stillingen besat senest den 1. november 2026.
Send din ansøgning, CV og eventuelt relevante bilag senest den 18. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator for Team Institutionsopfølgning, Kristina Søborg Hansen, på telefon 2898 5494 eller mail krha13@frederiksberg.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.