Børnehaveklasseleder søges til Skolen ved Søerne
Børnehaveklasseleder til Skolen ved Søerne
Vil du være med til at skabe den bedste start på skolelivet for vores yngste elever?
På Skolen ved Søerne søger vi pr. 1. august 2026 en engageret og relations stærk børnehaveklasseleder til vores børnehaveklasseteam.
Du bliver en del af et fantastisk team af børnehaveklasseledere og skolepædagoger, som sammen skaber en tryg, inspirerende og udviklende hverdag for børnene i vores tre børnehaveklasser.
Et stærkt fællesskab omkring børnene
I børnehaveklassen arbejder man tæt sammen om planlægning og gennemførelse af undervisningen. Der udarbejdes fælles årsplaner og arbejdes ud fra fælles klasseledelsesstrategier, som skaber en ensartet og tryg undervisningskultur.
Undervisningen organiseres således at igennem forløb og aktiviteter møder børnehaveklasseledere/pædagogerne løbende alle børn fra de tre klasser. Det giver et stærkt fællesskab på årgangen og sikrer, at alle voksne kender alle børn.
Erfaring fra børnehaveklassen er en fordel, og kompetencer inden for bevægelse/idræt vil være et plus. Det vigtigste er dog, at du brænder for at skabe meningsfulde læringsfællesskaber for børnene gennem undervisning, aktiviteter og leg.
Hos os er samarbejdet mellem børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger en grundsten. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaven i fællesskab – altid med børnene i centrum.
Vi værdsætter en positiv tilgang til samarbejdet, hvor godt humør, engagement og hjælpsomhed gør en forskel i hverdagen.
Vi ønsker os, at du
- Er stærk i relationen til børn og kan skabe trygge læringsmiljøer.
- Brænder for børnefællesskaber, læring og leg.
- Har blik for børnenes perspektiver og deltagelse.
- Trives i et tæt samarbejde med kolleger og forældre.
- Er initiativrig, positiv og bidrager aktivt til fællesskabet og skolens udvikling.
- Arbejder struktureret og reflekterer over egen praksis.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, hvor børnenes trivsel, læring og udvikling er i centrum.
- Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger på tværs af skole og SFO.
- En udviklingsorienteret kultur med plads til idéer og faglig sparring.
- Fælles forberedelse og faste årgangsteammøder m. lærer og pædagoger.
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og høj faglighed.
Kort om Skolen ved Søerne
0.-5. klassetrin har undervisning i skolens indskolingsafdeling på Niels Ebbesens Vej. Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger varetager undervisning og aktiviteter for skolens yngste elever i tæt samarbejde og er organiseret i årgangsteam.
På hele skolen arbejder vi med inkluderende praksis ud fra forståelsen af, at "børn gør det godt, når de kan", og vi tager afsæt i Low Arousal-tilgangen.
Skolen har en dygtig og professionel personalegruppe med mange forskellige faglige kompetencer og et stærkt socialt fællesskab. Som medarbejder på Skolen ved Søerne bliver du en del af et tillidsfuldt arbejdsmiljø med stor grad af indflydelse på planlægningen af din arbejdstid.
Få et indblik i vores hverdag
På Skolen ved Søerne tror vi på, at børn lærer bedst i trygge fællesskaber, hvor leg, nysgerrighed, bevægelse og relationer går hånd i hånd med læring.
Vi er stolte af vores stærke samarbejde mellem skole og SFO, vores engagerede medarbejdere og de mange aktiviteter, traditioner og projekter, som er med til at skabe en spændende og varieret hverdag for børnene.
Vi arbejder målrettet med inkluderende læringsfællesskaber og værner om et arbejdsmiljø præget af tillid, faglig sparring, udvikling og godt kollegaskab.
Læs mere om skolen, vores pædagogiske grundlag og vores arbejde med inkluderende praksis på:
https://skolenvedsoerne.aula.dk
Følg også gerne hverdagen på Skolen ved Søerne på Instagram:
https://www.instagram.com/skolenvedsoerne/
Her deler vi løbende glimt fra undervisningen, ture, aktiviteter, kreative projekter og de mange fællesskaber, som kendetegner livet på vores skole/SFO/Klub.
Yderligere oplysninger
Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte:
Nicki Mikkelsen - Tlf. 28 98 01 58
Faglig leder for børnehaveklasser og SFO
Kristian Svinth - Tlf. 28 98 01 52
Skoleleder
Ansøgning
Ansøgningsfrist: onsdag den 24. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 29. juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne om ny løndannelse.
Der indhentes børneattest og straffeattest før ansættelse.
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.