Bliv en del af Frederiksberg Kommunes Tandpleje, vi søger engagerede klinikassistenter
Har du lyst til at gøre en forskel for børn, unge og ældre borgere? Så har vi en spændende mulighed til dig som klinikassistent i Frederiksberg Kommunes Tandpleje.
Vi søger to nye kolleger, én til en fast fuldtidsstilling og én til et barselsvikariat, begge med start 1. maj 2026 eller snarest.
Hos Frederiksberg Kommunes Tandpleje arbejder vi hver dag for at skabe tryg og professionel tandpleje for børn, unge og ældre. Vi er omkring 68 engagerede kolleger fordelt på 11 moderne klinikker. Vi er én samlet tandplejeenhed, og vi tilbyder børne- og ungdomstandpleje, specialtandpleje, omsorgstandpleje og socialtandpleje.
Vi arbejder i TK2, anvender digitalt røntgen og tilbyder webbooking.
Hos Frederiksberg Kommunes Tandpleje får du:
- Et stærkt fagligt miljø med plads til sparring og udvikling på tværs af Tandplejen.
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde og anerkendende kommunikation.
- En uformel tone, hvor vi tager arbejdet seriøst og ikke os selv alt for højtideligt.
- Fælles møder for hele tandplejen, hvor vi dyrker både faglighed og fællesskab.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Assistere tandlæger og tandplejere
- Skabe ro, tryghed og gode oplevelser for børn, unge og forældre
- Arbejde i sterilisation og varetage varebestilling
- Bidrage aktivt til den daglige drift og et velfungerende klinikmiljø
Om dig, vores kommende kollega
Vi søger en klinikassistent, der trives med selvstændighed og ansvar.
Vi håber, at du:
- har gode samarbejdsevner og møder andre med en anerkendende tilgang
- har erfaring med og lyst til at arbejde med børn, unge og ældre
- bevarer overblikket, også når der er travlt
- har mod på udvikling og lyst til at være en del af hele Tandplejen
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler mellem Frederiksberg Kommune og den relevante faglige organisation.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
- Overtandlæge Lotte Høier – tlf. 38 21 02 00
- Tillidsrepræsentant Stina Søderholm – tlf. 38 21 03 60
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen: Mandag den 9. marts 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt: Fredag den 20. marts 2026.
Sådan søger du
Send din ansøgning online og vedhæft eksamensbevis, CV, anbefalinger og relevante dokumenter.
Vi behandler kun komplette ansøgninger.
Husk at tjekke din spammappe – nogle gange ender vores mails dér.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.