- Og have et arbejde, du kan være stolt af, når du går hjem, ordnede forhold, gode kolleger og et arbejde med frihed under ansvar, så læs videre!
Vi har travlt i Frederiksberg Kommunes entreprenørafdeling. Derfor søger vi tre friske og energiske specialarbejdere, eller gerne et sjak, som skal være med til at lave de flotteste og fedeste veje, herunder anlæg og cykelstier på Frederiksberg.
Entreprenørafdelingen er en lille afdeling på 13 medarbejdere. Nogle af os har været her i 40 år- og andre i 2 år. Vi går op i at gøre vores arbejde godt og har et godt fællesskab på- og udenfor arbejdet. Vi tager ansvar for vores arbejde og for, at vi har det godt, når vi arbejder. Vittigheder og spas er den del af vores hverdag.
For alle tre stillinger gælder, at du får stor frihed i planlægningen til at sikre fremdrift i opgaven. Der er tale om tre faste stillinger mandag-fredag (ingen vinterhjemsendelse) og mulighed for merarbejde til arrangementer. Du får en god pension og personalegoder som massageordning, fri frugt og kaffe mv., og bliver inviteret til sociale arrangementer flere gange årligt.
Jeres opgaver vil være forskellige , men vil overordnet set lægge sig indenfor:
Når du starter, kommer du igennem en grundig introduktion og oplæring (afhængigt af din erfaring), hvor du vil lære afdelingens forskellige funktioner at kende.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mandag-tirsdag kl. 7-15.30 og onsdag-fredag til kl. 7-14.30. Ved akutte situationer kan du blive indkaldt til overarbejde. Der er mulighed for merarbejde ved arrangementer (frivilligt) og for at indgå i vores vinterberedskab. Vi sørger for arbejdstøj, sikkerhedssko og værnemidler mv. og har egen vasketøjsordning.
Dit daglige mødested vil være på Skt. Knuds Vej 34, 2000 Frederiksberg.
Der er ansøgningsfrist søndag den 1. maj. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. juni. Har du spørgsmål om stillingen, kan du ringe til driftsleder Morten Højer på telefon 28984611
Der er tale om tre fuldtidsstillinger med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Entreprenørafdelingen er den del Frederiksberg Kommunes Gartner- og Vejservice, som har 190 ansatte og varetager drift og vedligehold af de offentlige veje, fortove, cykelstier, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteterne på Frederiksberg. Vi er en offentlig virksomhed, som både udfører faste driftsopgaver for Frederiksberg Kommune, men vi byder også ind på mindre anlægsopgaver i konkurrence med private virksomheder. Gennem de seneste 11 år har vi systematisk arbejdet med at optimere vores drift bl.a. via nytænkning inden for konkurrenceudsættelse af forskellige opgaveområder.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.