Vil du være dansklærer på en skole, hvor faglighed, fællesskab og børns deltagelsesmuligheder går hånd i hånd?

På Skolen ved Bülowsvej søger vi en initiativrig, engageret og relationsstærk dansklærer til vores 4. årgang. Vi leder efter dig, der brænder for danskfaget, som kan skabe levende undervisning, og som har lyst til at være en del af et stærkt professionelt fællesskab omkring børnene.

Hos os er udgangspunktet enkelt: Alle børn skal have mulighed for at høre til.

Det lyder måske som en stor sætning. Det er det også. Men for os bliver den konkret hver dag i undervisningen, i samarbejdet med kolleger, i mødet med forældrene og i arbejdet med at skabe stærke børnefællesskaber.

Vi arbejder med deltagelsesorienteret undervisning, hvor børnene ikke bare skal være til stede, men opleve, at de kan bidrage, lære og være en betydningsfuld del af fællesskabet. Det kræver dygtige voksne, tydelige rammer, faglig nysgerrighed og et godt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde.

En skole med høje ambitioner og varme fællesskaber

Skolen ved Bülowsvej er en stor, velfungerende folkeskole på Frederiksberg med knap 1000 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og omkring 130 medarbejdere.

Vi har hovedstadens højeste faglige output, men vi ved godt, at stærke resultater ikke kommer af sig selv. De kommer gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse, fælles forberedelse og et professionelt samarbejde, hvor vi tager ansvar for hinanden.

Hos os står ingen alene. Hverken børn eller voksne.

Som lærer bliver du en del af et årgangsteam, hvor I mødes ugentligt og forbereder, udvikler og følger op sammen. Vi tror på, at god undervisning bliver endnu bedre, når dygtige mennesker tænker højt sammen, deler praksis og tør begå fejl, som kræver justering undervejs.

Vi har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udvikle vores praksis i både klassefællesskaber og mindre fællesskaber på tværs. Fra det nære makkerskab i klassen til det store BÜ-fællesskab med elever, forældre og medarbejdere arbejder vi for, at alle børn kan være i positiv faglig og social udvikling.

Vi søger dig, der

  • har stærke relationskompetencer og kan skabe trygge rammer for børnene
  • brænder for danskfaget og kan skabe undervisning, der vækker læselyst, skriveglæde og sproglig nysgerrighed
  • har lyst til at samarbejde tæt med kolleger på årgangen og i fagfællesskaber
  • er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og træffe kvalificerede beslutninger i hverdagen
  • bidrager positivt, anerkendende og gerne med lidt godt humør til arbejdsglæden i teamet og på skolen

Vi leder altså efter en medarbejder, der har lyst til at være med til at videreudvikle en spændende og udviklingsorienteret skole sammen med os.

Hverdagen på Bülowsvej

Skolen ved Bülowsvej ligger centralt på Frederiksberg og er en skole med høj faglighed, store ambitioner og en uhøjtidelig omgangsform. Vi har en kultur, hvor dialog, tillid og samarbejde er helt centrale værdier.

Vi kan godt lide at gå nye veje, men vi gør det ikke alene. Vi gør det sammen.

Derfor får du både et tæt team omkring dig, stærke faglige fællesskaber og en skole, hvor der er kort vej fra idé til handling. Har du en god tanke, en faglig ambition eller en pædagogisk idé, så er der helt sikkert nogle, der siger ja.

Vil du høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Lars Westh på tlf. 28 98 05 91, hvis du vil høre mere om stillingen, skolen eller noget helt tredje.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 25. august kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 27. august 2026. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder relevante ansøgere. Ansøgning foregår via linket.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlig hilsen

 

Lars Westh
Skoleleder
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Lars Westh
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.