Vil du udvikle læringsmiljø gennem pædagogisk vejledning og dermed skabe deltagelsesmuligheder for alle børn med PBL som fælles ramme? Så kom til Skolen på Grundtvigsvej!

Vi søger en pædagogisk vejleder, der kan understøtte vores arbejde med at skabe faglige og sociale deltagelsesmuligheder for alle børn. På Skolen på Grundtvigsvej arbejder vi for at skabe et fællesskab, hvor alle hører til, og alle har noget at bidrage med. Det gør vi, fordi vi ved, at alle vokser, når vi lykkes, og det gør vi bedst sammen med andre.  Derfor arbejder vi med aldersblanding, holddeling og Projektbaseret Læring som en rød tråd gennem hele skoleforløbet. Vi søger lige nu en ny kollega, der vil være del af vores velfungerende vejlederteam/ressourcecenter, der samarbejder med vores dygtige lærere og pædagoger om alt fra udvikling af det almene læringsmiljø til indsatser for børn i udfordringer. Det hele sker i tæt samarbejde ud fra devisen: Fælles børn, fælles ansvar, fælles praksis.

Som pædagogisk vejleder er dine opgaver meget varierede. Du indgår i indsatser om udvikling af det almene læringsmiljø, bl.a. med særligt fokus på deltagelse for børn i udfordringer. Som vejleder indgår du i undervisningen, f.eks. som co-teacher og giver vejledning og sparring til teams og enkeltpersoner.  Du bliver en del af vores forebyggende indsatser med fokus på fælles tilgang til læringsmiljø og klasseledelse eller med fokus på arbejdet med relationskompetence og trivsel i samarbejde med lærere og pædagoger. Du fungerer også som tovholder og koordinator på enkeltsager og indgår i samarbejdet med ledelse, forældre og med eksterne samarbejdspartnere om handleplaner og indsatser for børn i udfordringer. Du er i det hele taget en del af sparringen omkring udvikling af skolens læringsmiljø og indsatser.

Vi tilbyder et velfungerende vejlederteam/ressourceteam, herunder et tæt samarbejde med skolens andre vejledere. Der er ligeledes et tæt samarbejde med ledelsen, og vi har de seneste år været optaget af at udvikle vejlederrollen og vores indsatser med fokus på læringsmiljøet, brug af ressourcetimer og vejledning og sparring ind i det. Du bliver også en del af en skole og en medarbejdergruppe, der arbejder ud fra et fælles børnesyn om at børn gør det rigtige, hvis de kan. Der kan være fart på hverdagen, men vi har alligevel en professionel kultur, hvor vi øver os på at dele det, der går godt og det, vi har brug for hjælp til. Vi arbejder vedholdende med inddragelse og samarbejde mellem lærere, pædagoger, vejledere og ledelse. Vi kan lide at være sammen, arbejde sammen og more os sammen.


Vi søger dig som:

  • Har praksiserfaring ind i skolen
  • Har en stærk pædagogisk og didaktisk faglighed som du har lyst til at bringe i spil i udvikling af læringsmiljø, klasseledelse og undervisning med deltagelsesmuligheder for alle 
  • Har en kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring – evt. i relation til autismespektret, ADHD, angstproblematikker eller skolefravær
  • Kan se potentialerne i at skabe deltagelsesmuligheder for alle med afsæt Projektbaseret Læring
  • Har erfaring med vejledning ind i læringsmiljøet og gerne en vejlederuddannelse
  • Trives med en vejlederrolle, som fordrer at du både kan gå forrest, bagved eller ved siden af – alt efter hvad behovet er
  • Næres af at være en del af et professionelt teamsamarbejde
  • Trives i et forpligtende og ligeværdigt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelser i Frederiksberg Kommune samt at kommunen ønsker at fremme ligestillingen og derfor opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøgning sendes elektronisk via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Medsend cv, bilag og eksamensbevis.

Ansættelse pr. 01.10.2026. Ansøgningsfrist 14.08.26.  Der afholdes 1.samtale d.20.08.26. og 2.samtale d.27.08.26.

 

For nærmere info kontakt konstitueret skoleleder Jesper Rud Christoffersen, 28980536


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Jesper Rud Christophersen
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.