Socialrådgiver med lyst til faglig udvikling i arbejdet med anbragte børn og unge

Har du lyst til at arbejde i en afdeling med høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og blik for både for børnene, familierne og medarbejdernes trivsel? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Vi søger to socialrådgivere til to faste stillinger i vores anbringelsesteam 

Vi kan tilbyde

  • Mentorordning og grundig introduktion til området
  • En familieafdeling, der er optaget af at understøtte rådgiverne fagligt, juridisk og metodisk med fokus på kvalitetsudvikling og læring
  • Et meningsfuldt arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø og stærkt arbejdsfællesskab med gode kollegaer og tilgængelig ledelse 
  • Regelmæssig sagsgennemgang med faglig koordinator og leder med fokus på sparring og faglig understøttelse
  • Supervision ved ekstern psykolog og fokus på kompetenceudvikling
  • Et tæt tværfagligt samarbejde mellem familieafdelingen og de øvrige aktører indenfor børne- og ungeområdet
  • Flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Mulighed for adgang til træningsfaciliteter og en kantineordning
  • Mulighed for DSB erhvervskort og pendlerlicens parkering

En nyere kollega i anbringelsesteamet skriver om at starte hos os:

”Da jeg startede i anbringelsesteamet startede fulgte jeg et introprogram og havde to mentorer, som var dygtige til at hjælpe en ny medarbejder godt ind i arbejdet. Fagligheden i teamet er meget høj, og samtidig er der stor diversitet i både personligheder og faglige holdninger. Det skaber dynamiske diskussioner, hvor man får meget ud af sparringen. Hvis man står med spørgsmål i en sag, kan man trygt række ud til sine kollegaer og få flere forskellige perspektiver og tilgange. Også socialt er teamet et stærkt fællesskab. Kollegaerne er imødekommende, engagerede og sjove at være sammen med. Man kan altid se frem til en frokost, der både byder på dybe faglige diskussioner, sjove sidespor og personlige anekdoter.”

Lidt om os i familieafdelingen

Vi betragter os selv som en velfungerende familieafdeling, hvor drivkraften i samarbejdet og arbejdsglæden først og fremmest udspringer af vores fælles ambition om at gøre en forskel for udsatte børn og unge på Frederiksberg, som kan mærkes i børnenes liv. 

Vi arbejder ambitiøst og udviklingsorienteret med fokus på faglig kvalitet, god sagsbehandling og barnets perspektiv. Arbejdet tager udgangspunkt i barnets lov, hvor vi fortsat dygtiggør os for at blive endnu bedre til at arbejde med intentionerne bag lovændringen. 

Familieafdelingen består af to forebyggelsesteams, et anbringelsesteam og en specialrådgivning, som har ansvaret for de sager, der omhandler de handicapkompenserende ydelser. Alt i alt er vi ca. 100 ansatte i afdelingen.

Du vil som børne- og ungerådgiver i anbringelsesteamet få ansvar for cirka 17 sager og blive en del af en gruppe med 15 engagerede kollegaer, 7 familie- og netværkskonsulenter samt en faglig koordinator og sektionsleder. I anbringelsesteamet arbejder børne- og ungerådgivere og familie- og netværkskonsulenter tæt sammen om at lykkedes med den gode anbringelse. Vores praksis tager afsæt i barnets ret til en barndom på lige vilkår med jævnaldrende. Vi har derfor blandt andet fokus på hvordan vi sikrer rettighederne for de børn, unge og forældre vi samarbejder med samt give den rette støtte og hjælp under anbringelsen.

Om dig

Vi søger en kollega, der er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og brænder for arbejdet med udsatte børn og unge. Det er en fordel, at du har erfaring, men det er ikke en forudsætning. Vi lægger stor vægt på, at du er optaget af at udvikle kvaliteten af det sociale arbejde, kan arbejde meget struktureret og systematisk efter bestemmelserne i barnets lov, er løsningsorienteret i samarbejdet med familien og barnet/den unge og kan kommunikere tydeligt og inddragende i både tale og skrift. Kender du til ICS-metoden, Signs of Safety (SOS) og fagsystemet DUBU er det en fordel, men ellers får du naturligvis den nødvendige oplæring. Vi ser gerne, at du i din ansøgning uddyber, hvad du i arbejdet med anbragte børn og unge særligt er optaget af. 

Vil du vide mere ?

Hvis du overvejer at være en del af vores stærke arbejdsfællesskab er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder, Anne-Mette Henriksen, tlf.nr. 2898 2228 eller faglig koordinator, Samah Taha, tlf. nr. 2898 3653.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne om Ny løn. Som supplement til løntrinsindplaceringen ydes der et børne- og ungetillæg, der udgør cirka 2500 kr. pr. måned.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelse. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. august 2026 kl. 10:00 og forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 24. august 2026. 

Stillingerne ønskes tiltrådt den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Anne-Mette Henriksen
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.