Social- og sundhedsassistenter i aftenvagt til nyoprettet afdeling med omsorgspladser og til rehabiliteringsafdelinger på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)

FKD vokser og udvider vores nyoprettede afdeling med omsorgspladser, og vi har derfor brug for flere kollegaer i aftenvagten. VI søger 4 social- og sundhedsassistenter 28 timer/uge til omsorgspladserne samt 1 social- og sundhedsassistent til vores rehabiliteringsafdelinger.

Stillingerne er opdelt 5/2 med weekendvagt hver anden uge og er ledige til besættelse fra 1. august 2020 eller efter aftale.
 
Du vil arbejde i et team med sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælper. Du refererer til afdelingsledelsen.
 
FKD ligger på Frederiksberg Hospital og har i alt 113 pladser. Vi modtager ca. 1200 borgere årligt til et rehabiliteringsforløb, primært efter et forudgående indlæggelsesforløb på hospital. Den nyoprettede afdeling er primært omsorgspladser, hvor borgerne ligger 2-3 måneder, hvis de ikke kan være i eget hjem før en flytning til plejebolig.
 
Vi er ca. 160 personaler, bestående af social- og sundhedspersonale, terapeuter, udviklingssygeplejerske/terapeut, diætist og socialrådgiver.
 
Vi lægger stor vægt på ”Et Godt Ophold” for borgeren – herunder aktiv involvering af borgeren og de pårørende i beslutningerne.

Vores kerneopgave:
”Vi skaber meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”.

Vi søger dig, der:
  • Arbejder ansvarligt og kan deltage i komplekse sygeplejeopgaver.
  • Har en bred erfaring som social- og sundhedsassistent – gerne inden for rehabilitering.
  • Kan arbejde tværfagligt og har overblik, faglighed og handlekraft.
  • Har evner og vilje til at samarbejde, hvor nøgleordene er anerkendelse og respekt.
  • Har et godt kendskab til brug af IT, vi bruger CURA.
  • Har gode medicinkompetencer (god oplæring gives).
  • Har en venlig og imødekommende kommunikation, og har lyst til at hygge om borgeren.
     
Vi tilbyder:
  • Et job, hvor du har mulighed for stor selvstændighed i arbejdsopgaver, under hensyntagen til de overordnede krav og forventninger.
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling og udfoldelse af nye ideer, der kommer såvel borgere som personalet til glæde.
  • Et befordrende samarbejde med kompetente medarbejdere, hvor der er fokus på optimering af opgaver og kvalitet.
  • Mange muligheder for kurser og udvikling.
  • Tæt samarbejde med bl.a. kollegaer, udviklingssygeplejerske og terapeuter.
  • Udviklingsmøder omkring de sygeplejefaglige kompetencer for assistentgruppen.
 
Ansøgningsfrist 28. juli 2020. Vi afholder løbende samtaler.
 
Ansættelse efter gældende overenskomst og løn forhandles med forhandlingsberettigede organisation.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Malene Chalk på tlf. 28983566.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener knap 104.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg
Del i dit netværk
Ansøgningsfrist:28. juli 2020
Jobområde:Sundhed, Ældre og Omsorg
Afdeling/institution:
Døgnrehabilitering
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.