Skolen ved Bülowsvej søger et dedikeret madøre til vores nye skolemadsordning
På skolen ved Bülowsvej har vi en vision om at blive madskole fra skoleåret 27/28, hvor børn og voksne hver dag samles et madfællesskab på tværs af skolen. Vores madvision handler om sundhed, fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn og voksne på skolen samt på sigt at udvikle et åbent folkekøkken.
Vi har udformet en treårig plan, mod vores madmål og det er her, at DU vil være omdrejningspunktet i udviklingen af madordningen i samarbejde med gode teamkolleger.
Vi tænker maden som løftestang for fællesskab, sundhed, sammenhold og læring. Madordningen vil indgå i scienceundervisningen og være en del af skolens madundervisning, hvor eleverne på skift vil være i køkkenet og lave mad til skolens øvrige elever. Dine timer vil derfor primært ligge om formiddagen fra 8-12 og vil derfor kunne kombineres med andet arbejde.
På Skolen har vi et særligt fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde fællesskaber, hvor vi hver dag drager omsorg for børnenes trivsel og læring i et inkluderende fællesskab. Det professionelle samarbejde er bærende for, at vi kan lykkes, og derfor søger vi personale, der vil samarbejdet og bidrager til det fælles ansvar for, at alle børn er i positiv udvikling. Hos os står ingen alene, hverken børn eller voksne.
Vi søger dig, der er dygtig i et køkken. Måske har du erfaring fra et professionelt køkken, måske har du arbejdet i et institutionskøkken, uanset hvilken kulinarisk baggrund du kommer med, skal du have lyst til at lave mad sammen med børn i aldersgruppen 11-15 år.
Vi er udviklingsorienterede og er tidligere blevet tildelt Frederiksberg Kommunes innovationspris for vores fokus på varieret og anderledes undervisning. Det er derfor vigtigt, at du samtidig med at du brænder for at lave mad samtidig har lyst til at videreudvikle vores spændende skole sammen med os.
Samarbejdet på skolen er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende, og vi vægter endvidere, at alle vores medarbejdere:
har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
er fagligt kompetente og nysgerrige på egen praksis
er engagerede og udviklingsorienterede
er selvstændige og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i teamet og på skolen
Skolen ved Bülowsvej er centralt beliggende på Frederiksberg og har knap 1000 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Personalet består af ca. 120 medarbejdere, der har stor lyst og vilje til at gå nye veje. Vi har en uhøjtidelig omgangsform, hvor dialog og gensidig tillid er grundlaget for arbejdet. Nyansatte får hjælp af relevante teams.
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder, Lars Westh på tlf.: 28980591, for at høre nærmere om stillingen, skolen eller noget helt tredje.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.
Ansøgningsfristen er lørdag den 28. juni kl. 12.00 og ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 1. juli.
Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder relevante ansøgere. Ansøgning foregår via linket.
Venlig hilsen
Lars Westh/skoleleder
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.