Skolen på La Cours Vej søger en kreativ ildsjæl med Håndværk/Design som linjefag

Skolen på La Cours Vej søger en kreativ ildsjæl med Håndværk/Design som linjefag

På Skolen på La Cours Vej arbejder vi målrettet med at skabe bæredygtige børnefællesskaber, hvor læring og trivsel går hånd i hånd. Vi er optaget af, at alle børn føler sig set, hørt og forstået ud fra de forudsætninger, de møder skolen med. Samtidig giver vi de voksne ansvaret for at opbygge trygge relationer til børnene – også når det bliver komplekst og udfordrende.

Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af det, vi – med stolthed – selv kalder Frederiksbergs bedste folkeskole 😊
Vi har høj elevtrivsel og høj medarbejdertrivsel og strækker os langt for, at både det enkelte barn og fællesskabet lykkes. Skolen har stor søgning og et stærkt ry som en attraktiv arbejdsplads, som vores medarbejdere varmt anbefaler.
Du får adgang til vores super lækre Håndværk/Design-hus, som blev nyindrettet for få år siden og udgør en inspirerende og velfungerende ramme for undervisningen i faget.
Du vil indgå i et årgangsteam – sandsynligvis på 5. årgang – hvor der arbejdes tæt og forpligtende med både trivsel og faglig udvikling. 
På skolen er der ofte flere voksne i undervisningen, blandt andet via vores DFA-timer. 
DFA-timerne er fleksible timer, som planlægges i samarbejde på årgangen og tilpasses løbende ud fra børnenes og årgangens aktuelle behov.
Afhængigt af din fagkombination bliver du også en del af inspirerende fagteams med gode muligheder for sparring, fælles planlægning og erfaringsudveksling.

Hvem er du?
Du er uddannet lærer med Håndværk/Design som linjefag og brænder for det kreative og skabende arbejde. Du kan undervise både i håndværksmæssige færdigheder og i æstetiske designprocesser og formår at skabe sammenhæng mellem idé, proces og produkt.
Du trives med at have kontakt til mange elever i løbet af ugen og med at dele ansvar og udvikling af undervisningen med dine Håndværk/Design-kollegaer. 
Du arbejder struktureret og tydeligt, så dine elever ved: hvad de skal, hvordan de skal gøre, hvor længe de skal arbejde og hvorfor opgaven er meningsfuld.
Samtidig motiverer du eleverne til at arbejde undersøgende, entreprenant og sanseligt. Du har muligvis andre undervisningsfag, som kan bringes i spil, men din primære opgave vil være Håndværk/Design-undervisningen på skolen.

Hvem er vi som skole?
Fællesskaber er omdrejningspunktet for vores skole – både for børn og voksne. Vi samles ofte på tværs af årgange til temauger, fællessamlinger, juleshows, sponsorløb, makkerklassedage og meget mere.
Du kan få et indblik i vores hverdag på Instagram: @skolenpaalacoursvej. Du er også meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen og skolen – vi tager gerne en uforpligtende snak.
Vi lægger stor vægt på, at nye lærere får en god opstart. Derfor tilbydes alle nyansatte en mentor, og nyuddannede lærere får reduceret undervisningstid det første år.

 

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. august. 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Martin Hodel 28 08 06 95 eller faglig leder Henriette Lassen 28980696
Ansøgningsfrist Mandag d. 25 maj kl. 12.00. Samtaler holdes onsdag d. 27 maj. 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Henriette Gry Lassen
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.