Motiveres du af at tage ansvar og få reel indflydelse i en kommune med høje ambitioner om at skabe stærke og virkningsfulde indsatser over for børn og unge i udsatte positioner og vil du stå i spidsen for opbygningen af en ny myndighedssektion? Så vil vi meget gerne have dig som kollega.
I takt med at antallet af underretninger og sager er steget de senere år, har vi i familieafdelingen i Frederiksberg Kommune ansat flere børne- og ungerådgivere. I familieafdelingen lægger vi stor vægt på nærværende faglig ledelse som en afgørende forudsætning for at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen. Derfor udvider vi nu vores stærke og veletablerede lederteam og søger en ny lederkollega, som deler vores tårnhøje ambitioner om at sikre hurtig og virksom støtte til børn og unge i udsatte positioner.
Vi ønsker os en kollega, som har myndighedssagsbehandlingen på det specialiserede børneområde i blodet, og som har erfaring med ledelse eller oplagt talent og drive herfor – og som har lyst til at give sig i kast med at etablere et nyt team.
Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune består af ca. 100 medarbejdere, hvoraf hovedparten er myndighedsrådgivere. Afdelingen er organiseret i fire sektioner med hver sin sektionsleder og socialfaglige koordinatorer. Én sektion arbejder med børn og unge anbragt udenfor hjemmet og én sektion med børn og unge med handicap. De to øvrige sektioner kalder vi forebyggelsessektioner, og de tager sig af afdelingens resterende sager gennem hele sagsforløbet.
Vi udvider nu med en forebyggelsessektion mere, og søger en kollega, der skal stå for at etablere og lede den nye sektion. Du referer til forebyggelses- og familiechefen og indgår i ledergruppe med de fire øvrige sektionsledere i afdelingen.
Familieafdelingen stiller store krav til kvaliteten i myndighedssagsbehandlingen, og har de senere år særligt arbejdet med udvikling af kompetencer i inddragelsen af børn og netværk, den tidlige opsporing og det tværprofessionelle samarbejde. Organisatorisk hører vi til i børne- og ungeforvaltningen og vi arbejder hele tiden med at udvikle samarbejdet med vores kollegaer i skoler, dagtilbud, sundhedsplejen mv. På leverandørsiden samarbejder vi blandt andet med kommunale tilbud, to selvejende institutioner med driftsoverenskomst og en lang række eksterne regionsdrevne og private tilbud.
Som sektionsleder skal du
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026. Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist søndag den 9. august 2026
Første samtale forventes afholdt torsdag den 13. august og anden samtale onsdag den 19. august. Bemærk, at ansøgere, der går videre til anden samtale, skal deltage i personlighedstest mellem første og anden samtale, og at det kan blive aktuelt, at der indgår en casebesvarelse i forløbet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Sine Robenhagen Nissen på telefon 28983600 eller forebyggelses- og familiechef Kristina Mikkelsen på telefon 26776598. Hvis du overvejer, om vi kan være et godt match, skal du ikke tøve med at kontakte os – eventuelt med henblik på at komme forbi til en uformel snak før du beslutter, om du vil søge.
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 106.150 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.