Projektchef for områdefornyelse på Frederiksberg

Vi søger en engageret og selvstændig projektchef til at udvikle og drive projekter i tæt dialog med områdets interessenter.

Hvem er vi?

Frederiksberg er en tæt ’by i byen’ med mange bymæssige kvaliteter, store bevaringsværdier og sin helt egen arkitektoniske egenart. Områdefornyelse bidrager til at bevare og udvikle Frederiksberg Kommune som en tryg og blandet by.

Frederiksberg Kommune har pt. to områdefornyelser. En for området omkring Finsensvej Vest, som snart skal afsluttes, og en for Nordens Kvarter med Nordens Plads som en central indsats, der blev igangsat sidste år. En områdefornyelse er en helhedsorienteret indsats med henblik på at skabe et løft ved hjælp af fysiske, boligsociale, kulturelle og netværksskabende indsatser i samarbejde med borgere og brugere. 

Områdeudviklingen er forankret i By-, Kultur- og Miljøområdet, afdelingen for By, Byggeri og Arkitektur, Byudviklingsenheden. 

Om jobbet

Vi søger en engageret og selvstændig projektchef til en fast stilling, gerne med indgående kendskab til eller erfaring med områdefornyelse eller lignende helhedsorienteret indsatser, der har lyst til at fagligt lede en til to engagerede projektledere og -medarbejdere. Du skal også forvente selv at drive nogle af projekterne. Fokus er på at afslutte, drive eksisterende og igangsætte nye projekter, som kan understøtte den samlede udvikling, hvortil der er afsat midler til områdefornyelse. Det er også vigtigt at koordinere med igangværende indsatser som fx boligsociale indsatser og klimatilpasningsprojekter. Dertil kommer private projekter i området. Inddragelse af beboere, brugere og lokale aktører er en hjørnesten i områdefornyelsen. 

For Områdefornyelsen Nordens Kvarter er retning for udviklingen sat i programmet. Programmet angiver overordnet, hvilke projekter og indsatser der med fordel kan igangsættes, men disse er ikke konkretiseret. Ligesom programmet er fleksibelt, således nye muligheder kan gribes. Der er således rig mulighed for at sætte sit præg på områdefornyelsen Nordens Kvarter. For Finsens Kvarter Vest er fokus på at eksekvere de sidste projekter og afslutte områdefornyelsen.

Arbejdsopgaver

  • Faglig ledelse af to områdefornyelser
  • Projektledelse – planlægning, fremdrift og afslutning af delprojekter
  • Koordinering med øvrige kommunale projekter og indsatser, herunder klimatilpasning og byfornyelse
  • Inddragelse af områdets interessenter, herunder beboere, boligselskaber, afdelingsbestyrelser, grundejere, institutioner, foreninger, frivilligorganisationer og erhvervsliv 
  • Planlægning og afholdelse af borgermøder, andre borgerinddragende initiativer og arbejdsgruppe-forløb
  • Politisk sagsfremstilling

Du skal være indstillet på, at en del af arbejdet ligger uden for normal arbejdstid.

Din profil

Du skal have en relevant uddannelse, og erfaring med områdefornyelse eller lignende helhedsorienterede indsatser samt erfaring med inddragelse af aktører, herunder almene boligselskaber, vil være en fordel.  Samarbejde falder dig naturligt, og samtidigt kan du arbejde selvstændigt. Du er i stand til at tænke i helheder og på tværs af fagligheder. 

  • Du er interesseret i byliv og bykvalitet og i at skabe bæredygtige løsninger i dialog i øjenhøjde med de lokale aktører
  • Du har lyst til og gerne erfaring med faglig ledelse af et mindre team
  • Du er god til at finde løsninger og have blik for, hvordan forskellige projekter kan understøtte hinanden
  • Du er en selvstændig projektleder og har forståelse for at drive projekter med mange forskellige typer af interessenter
  • Du har en god forståelse af boligsociale indsatser
  • Du har erfaring med eller interesse for fondsansøgninger
  • Du har stærke kompetencer i mundtlig og skriftlig kommunikation med det politiske niveau, forvaltningen og med borgere
  • Du har gå-på-mod, nysgerrighed, godt humør og kan have mange bolde i luften
  • Du har interesse og flair for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du har lyst til at være del af travl og afvekslende hverdag

Vi tilbyder

En spændende og afvekslende hverdag, som rummer alt fra strategisk udvikling til lavpraktiske opgaver. Du indgår i det faglige miljø i Byudviklingsenheden, hvor vi arbejder ambitiøst og værdsætter samtidig en uhøjtidelig stemning. 

Du vil blive ansat under By-, Kultur- og Miljøområdet i afdelingen for By, Byggeri og Arkitektur.

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause, med mulighed for høj grad af egen arbejdstidstilrettelæggelse. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation. Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt. 

Praktisk information

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og eventuelt i uge 22. 

Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte byudviklingschef Brian Hansen Westerheim på 2898 4075.

Der er ansøgningsfrist fredag den 8. maj 2026 kl. 12.

 

Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet udvidet straffeattest og børneattest.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Brian Hansen Westerheim
Jobområde: Miljø, Byudvikling og Vedligehold
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Powered by Emply