Pædagoger søges til nyt botilbud for unge voksne med multiple funktionsnedsættelser
Vi flytter – og vi skaber nyt!
Pensionatet Bakkegården er i dag et botilbud for voksne med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som har behov for pædagogisk, praktisk og sundhedsfaglig støtte hele døgnet.
Vi rykker snart ind i helt nye, moderne og funktionelle rammer centralt på Frederiksberg, hvor vi samtidig bliver en del af et husfællesskab med det nuværende Søndervang plejehjem.
Her opbygger vi et innovativt botilbud ”Fasanlunden”, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer mødes, styrkes og tænkes sammen til gavn for husets beboere.
Målgruppen
I det nye hus etablerer vi en specialiseret afdeling for voksne med multiple funktionsnedsættelser, og til sommer 2026 åbner vi otte nybyggede boliger i husets stueetage – indrettet specifikt efter denne målgruppes behov. Afdelingen indeholder otte boliger i nye, moderne rammer med fælles køkken og stue og med udgang til terrasse og egen have.
Vi søger derfor engagerede medarbejdere, der har lyst til at være med helt fra starten til at sætte retning for kultur, samarbejde og faglig praksis, og være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og fagligt stærkt botilbud for unge voksne med komplekse støttebehov.
Vi arbejder vi ud fra en recovery orienteret tilgang, hvor vi har fokus på beboernes håb og drømme for eget liv. Relationer, kommunikation og faglig refleksion er centrale elementer i vores tilgang. Den pædagogiske tilgang er helhedsorienteret og vi lægger vægt på kommunikation, ADL-træning, sansestimulering og en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor borgernes individuelle behov er styrende.
Som medarbejder bliver du en vigtig del af et tværfagligt fællesskab, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser går hånd i hånd, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og fælles læring. Som pædagog i tilbuddet får du en central rolle i opbygningen af den pædagogiske praksis og hverdagsstruktur omkring borgerne.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
Hvad vi tilbyder som arbejdsplads
Hos os får du mulighed for at blive en del af noget nyt – og gøre en reel forskel fra dag ét. Vi tilbyder:
Vores forventninger til dig som medarbejder
Vi forventer, at du:
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen består af dag- og aftenarbejde, samt arbejde på helligdage og hver anden weekend. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00.
Stillingerne er til besættelse fra d.1. juli, d.1. august eller snarest derefter, og kan være på fuld tid eller deltid efter aftale og ønske. Samtaler afholdes torsdag d. 22. maj.
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Birkebæk på mobil 28985040.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.