Køkkenmedarbejdere til Frederiksberg Badene

Trives du i et dynamisk miljø med alsidige arbejdsopgaver og skønne kolleger? Og har du styr på hygiejne, god service og tilberedning af mad? Så er du måske én af de nye café- og køkkenmedarbejdere, vi søger!

Varieret sortiment - serveret med et smil

I Frederiksberg Badene har vi for længst sagt farvel til pommes fritterne og valgt at supplere pølsehorn og croissanter med et indbydende udvalg af nærende og antiinflammatorisk kost – alt sammen serveret med et smil.

Vi søger dig, der vil arbejde både i produktionskøkken og café og være med til at sikre, at vi hver dag kan tilbyde vores mange gæster et fristende sortiment af ensartet kvalitet, som passer både til den aktive livsstil og den travle børnefamilie. 

Du elsker mad og mennesker

Du deler vores ambition om, at det skal være let at vælge sundt, og du kan lide at arbejde med mennesker.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med caféarbejde eller som køkkenmedhjælper. Det vigtigste er dog, at du er en foodie, der brænder for at levere gode produkter, der samtidig lever op til fødevarekontrollens retningslinjer.

Du går op i den gode smag, ligesom den gode service, da du udover at være i køkkenet vil stå i vores caféer og i vores reception hvor vi sælger billetter. Ligeledes er rengøring noget du nyder.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af (men er ikke begrænset til):

  • bagning
  • madproduktion
  • anretning
  • betjening og afrydning i både caféer og reception
  • varebestilling
  • rengøring af caféer, køkkener, receptionsområder og toiletter
  • egenkontrol

Du bliver desuden oplært i billetsalg, så du kan hjælpe til, når der er travlt. 

Det er en forudsætning i stillingen, at du behersker dansk. 

Din arbejdstid

Dine vagter vil foregå i Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal.

Det er muligt at blive ansat på deltid eller fuldtid. Skriv i din ansøgning, hvad du ønsker. Du skal dog som minimum kunne varetage 20 timer om ugen. 

Sammen med dine kolleger er du med til at sikre, at vi kan holde vores caféer åbent i størst muligt omfang, både morgen, aften og i weekender. Du kan derfor forvente, at du i løbet af en uge har både åbne- og lukkevagter, og at du skal arbejde hver fjerde weekend. 

Værdibåret og mangfoldigt arbejdsmiljø 

Frederiksberg Badene er ejet af Frederiksberg Kommune og består af Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal. Vores kultur bygger på fire værdier: service, sikkerhed, sammenhold og sundhed, og vores arbejdsmiljø er hjertevarmt, mangfoldigt og præget af de smukke og pulserende omgivelser, som Frederiksberg giver os.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil blive bedt om at forevise straffeattest og børneattest ved ansættelse. Frederiksberg Kommune er en røgfri arbejdsplads. 

Hvis du har spørgsmål 

Send en mail til teamleder Daniel Godiksen på dangod@frederiksberg.dk, og skrive dine kontaktoplysninger – så bliver du ringet op.

Søg stillingen 

Ansøg hurtigst muligt og senest 1. september via linket/knappen. Vi holder samtaler løbende. Vedhæft ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse. 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Daniel Godiksen
Jobområde: Kultur og Fritid
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.