Er du anlægsgartner, urban landskabsingeniør eller har du en anden grøn faglig baggrund og flair for tal? Og vil du være den, der sikrer, at vores tilbud holder, og at vi lærer af hver eneste opgave? - så er du måske vores nye kalkulatør.
Frederiksberg Gartner- og Vejservice er Frederiksberg Kommunes egen driftsvirksomhed. Vi passer byens grønne områder, veje, renhold, kirkegårde og idrætsanlæg, og løser opgaver for både kommunen og interne kunder som Frederiksberg Kommunes selvejende institutioner. Vi er en praktisk- og driftsnær arbejdsplads, hvor beslutninger omsættes til handling ude i byen.
Du får ansvaret for tilbud og kalkulationer på vores grønne opgaver og anlægsopgaver. Du får ansvaret for efterkalkulation på tværs af virksomheden. Dine opgaver bliver blandt andet at:
Stillingen er uden personaleansvar. Udførelsen af opgaverne ejes af driftslederne, hvortil du er den faglige og økonomiske sparringspartner, der sikrer, at grundlaget er i orden. Du refererer direkte til driftschefen.
Det er ikke afgørende, om du kommer med erfaring fra marken eller med en ingeniør- eller teknikeruddannelse i bagagen, vi er interesserede i kompetencer begge veje fra. Har du ikke erfaring med vej- og renholdsområdet, lærer vi dig det. Den grønne faglighed og forståelsen for kalkulation er det vigtigste.
Efter gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation og efter kvalifikationer.
En attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning og en arbejdsrelateret sundhedsordning.
Kontakt driftschef Peter Lassen på telefon 28 98 46 13.
Søg via Emply senest 9 november. Vi forventer at holde samtaler i uge 47. Tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.