Jobcenter Frederiksberg Kommune søger fagkonsulent til beskæftigelsesindsatsen

I Jobcenter Frederiksberg arbejder vi målrettet med strategien Job i fokus i forhold til alle vores målgrupper. På baggrund af denne strategi har vi fokus på arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft i centrum og sigter mod den korteste vej til arbejde og uddannelse.

Vi ønsker at støtte den enkelte borger til en plads på arbejdsmarkedet der, hvor chancerne for selvforsørgelse er størst. 

Vi har fokus på en klar kommunikation til den enkelte borger om rettigheder og pligter samt krav og forventninger. 

Samtidig arbejder vi med Det Digitale Jobcenter, som giver borgerne større fleksibilitet og nye muligheder for at være i kontakt med jobcentret. Til understøttelse af både den faglige kvalitet og den fortsatte udvikling af beskæftigelsesindsatsen søger vi en faglig konsulent.

Fagkonsulentens rolle

  • Gennem undervisning og sagssparring at understøtte jobkonsulenter og ledere med myndighedsansvar for borgere, der modtager sygedagpenge, dagpenge eller er i et jobafklaringsforløb
  • Være ajour med gældende lovgivning inden for de 3 fagområder
  • Omsætte, videreformidle og undervise i ny lovgivning og lovændringer, herunder principafgørelser og praksisundersøgelser til jobkonsulenter og ledere
  • Beskrive og implementere arbejdsgange i overensstemmelse med lovgivningen (og Frederiksberg Kommunes politikker)
  • Yde bistand i klagesager
  • Indgå i ledelsestilsyn
  • Deltagelse i teammøder, udvalg/arbejdsgrupper, herunder tværgående koordineringsmøder
  • Indgå i fagligt mødeforum med de øvrige fagkonsulenter
  • Understøtte den fortsatte implementering af Det Digitale Jobcenter og øvrige digitale forandringer, så nye løsninger bidrager til at styrke kvaliteten og servicen for de ledige samt understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats

Vi søger en fagkonsulent, der

  • Er uddannet socialrådgiver/formidler eller har anden relevant videregående uddannelse (gerne med god juridisk forståelse)
  • Har massiv erfaring inden for beskæftigelsesområdet
  • Er opdateret på Lov om sygedagpenge, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om Aktiv Socialpolitik, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven
  • Er udadvendt og har gode kommunikative kompetencer mundtligt såvel som skriftligt
  • Kan indgå i dialog med lederne på området om optimal omsætning og implementering af ny lovgivning i driften med øje for tiltag på tværs
  • Har blik for, hvordan vi implementerer digitale sagsgange, så vi anvender vores it-systemer så optimalt som muligt
  • Er en dygtig formidler (evt. med undervisningserfaring) og har en anerkendende tilgang
  • Vægter høj faglig kvalitet, arbejder systematisk og kan overholde deadlines
  • Tager ansvar for egne opgaver og medansvar for faglige opgaveløsninger på området
  • Har flair for og lyst til at arbejde med administrative opgaver, dokumentation og registrering i vores fagsystem Fasit

Vi tilbyder

  • Stor selvstændighed i jobbet
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på mål og resultater
  • Mulighed for at få indflydelse på, hvordan gældende og ny lovgivning implementeres i driften
  • Et tæt og godt samarbejde med jobcenterets andre faglige konsulenter, jobkonsulenter og ledere
  • Et positivt, forpligtende samspil med engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for deres arbejde og som ønsker at levere resultater til gavn for borgerne
  • En arbejdsplads, hvor vidensdeling og arbejdsglæde har høj prioritet
  • En travl og spændende hverdag i en organisation, hvor der er fokus på effektstyring i løsning af kerneopgaven og hvor indsatser vælges ud fra, hvad der virker
  • Du bliver en del af en dynamisk afdeling med dygtige og engagerede kolleger der både vægter de gode resultater og trivsel højt
  • Mulighed for hjemmearbejde

 

Stillingen er organisatorisk forankret i Center for beskæftigelse, som er en del af Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune. Som fagkonsulent skal man forvente at møde ind på Arbejdsmarkedsafdelingens forskellige lokationer, som er på henholdsvis Finsensvej, Smallegade og Peter Bangs vej.

Arbejdsmarkedsafdelingen er en røgfri arbejdsplads.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse pr. 1. november 2026.

Stillingen er på 37 timer ugentlig med flekstidsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist torsdag den 17. september 2026 kl. 23.59.

Jobsamtaler afholdes mandag den 28. september 2026.

Vil du vide mere

Er du interesseret i yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Martin Sehested på telefon 2898 3823.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Martin Sehested
Jobområde: Administration, Andre job
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.