Kan du lide at få frisk luft op og har en god fysik, så er det måske dig, vi søger.
Vi har travlt hos Frederiksberg Renovation. Derfor søger vi friske og omstillingsparate renovationsmedarbejdere i fast stilling.
Som skraldemand vil du komme rundt i hele driften og beskæftige dig både med dagrenovation og andre sorteringsordninger. Arbejdstiden er 37 timer i tidsrummet mellem kl. 5.45-18.00 med forskellig planlagt mødetid.
Vi er 79 renovationsarbejdere i renovationen - i alle aldersgrupper - som er sammen om at hente affald for kommunens 106.000 borgere.
Vi går op i at gøre vores arbejde godt og tager ansvar for, at det skal være rart at være på arbejde.
Som en del af arbejdet er der frugt- og kaffeordning, massageordning og mulighed for at blive medlem af vores motionsklub, hvor der er et fuldt opdateret motionsrum.
Vi holder løbende sociale arrangementer for alle vores medarbejdere.
Du vil få gode kolleger og en arbejdsplads som vægter sikkerhed og arbejdsmiljø højt. Din kommende arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant arbejder tæt med ledelsen om at skabe de bedste rammer for arbejdet.
Der er tale om fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Dit daglige arbejdssted/udkørselssted bliver Skellet 27C, 2000 Frederiksberg.
Samtaler forventes afholdt i uge 37 & 38, og med opstart senest 1/10-2026.
Frederiksberg Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at alle medarbejdere bidrager med hver deres baggrund, personlighed og evner.
Frederiksberg Renovation er en del af Frederiksberg Gartner- og Vejservice. Vi sørger for at indsamle borgernes affald og ressourcer på Frederiksberg. Vi har høje ambitioner med at optimere genanvendelsesprocenten. Vores målsætning er 72 % genanvendelse i 2026.
Frederiksberg Renovation har en fremtrædende rolle i kommunens vision om at blive Danmarks førende elbil-by. I dag indsamler vi dagrenovation med el-skraldebiler.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.