Vi søger en empatisk og visionær leder, der kan sætte retning og sikre, at kommunens digitale muligheder bliver omsat til konkrete forbedringer for borgere og brugere. Du brænder for at skabe sammenhæng mellem teknologi, organisation og mennesker – og motiveres lige så meget af at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, som af at rådgive og understøtte direktionen i prioriteringen af de digitale indsatser, der skaber størst værdi for kommunen.
Tag del i rejsen mod en moderne digital kommune
I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at styrke det digitale område. Vi er startet med at få styr på det tekniske fundament og er godt i gang med at forny vores IT-setup, så vi for alvor kan udnytte de digitale muligheder. Du skal være med til at definere, hvordan vi sætter vores brugere i stand til at adoptere og anvende digitale løsninger effektivt i deres hverdag. Du bliver samlingspunkt for kommunens mangeartede digitale forretningsbehov, der spænder fra affaldshåndtering og folkeskoleområde til hjemmepleje og koncerthusdrift. Hvordan sikrer vi bedre udnyttelse af de løsninger, vi allerede har? Hvordan omsætter vi nye teknologiske muligheder til praksis? Hvordan skal vi implementere digitale løsninger, så brugerne får den værdi ud af dem, vi ønsker? Det er spørgsmål som disse, du skal være med til at finde svar på.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Om dig
Du har en relevant længerevarende uddannelse og gerne ledelseserfaring fra en lignende stilling. I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på, at du:
Om os
Du vil blive chef i en grøn, ansvarlig kommune, der er lille nok til at føles lokal, men samtidig stor nok til at være visionær. Vi har simple og smidige beslutningsgange, men også en størrelse, der gør, at vi bidrager til at sikre, der skabes værdi ved digitalisering.
Du bliver leder for enheden Digital Organisationsunderstøttelse, der er en del af afdelingen Digitalisering og IT, som er placeret i Fælles Stabe. Du vil referere til afdelingschefen for Digitalisering og IT og være en del af et lederteam med 5 andre dygtige ledere. Som lederteam har vi ivrige diskussioner om den faglige retning, og vi udfordrer hinanden på de beslutninger, vi tager. Hos os prioriterer vi det bedste argument, fremfor hvilken titel man har. Vi vægter feedback og sparring på ledelsesmæssige problemstillinger højt og gør os umage med at være der for hinanden. Vi synes først, at vi lykkes, når vi som kommune – på tværs af kontorer, områder og fagområder – har succes med at hjælpe brugerne og ultimativt borgerne.
I Digital Organisationsunderstøttelse er der 9 dygtige og ambitiøse medarbejdere, der hver dag arbejder med at rådgive og hjælpe fagområderne med identificering og modning af værdiskabende digitale løsninger. Vi hjælper også med at sætte det rigtige hold ved større opgaver samt gennemfører prioriterede projekter. Og vi arbejder med tværgående prioritering i den digitale portefølje gennem ny og etableret governance.
Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingschef Malene Hedegaard Olesen på tlf. 2898 2083.
Deadline for ansøgninger er fredag den 20. maj kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 23 og 25. Stillingen ønskes besat til august 2026.
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.