Vil du være med til at sikre de bedste forløb for børn, unge og familier?
Brænder du for at finde gode løsninger for børn og unge og understøtte samarbejdet mellem fagpersoner og familiens private netværk? Motiveres du af høj faglighed, stærkt kollegaskab og et tæt samarbejde med myndighedsrådgivere? Så er det dig, vi søger.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team bestående af seks familie- og netværkskonsulenter som vægter sparring, udvikling og fælles ansvar højt, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Teamet er forankret i familieafdelingens anbringelsesteam, og arbejder også med at finde gode anbringelsessteder og understøtte de plejefamilier, vi samarbejder med.
Styrket fokus på netværk og tidlige indsatser
Vi tror på, at relationer og netværk er afgørende ressourcer for børn og unge og et vigtigt udviklingsområde for os er derfor inddragelsen af barnets netværk. Vi har gennem længere tid arbejdet målrettet med at netværket kommer i spil langt tidligere i processen, og vi søger derfor en kollega, der har erfaring med eller interesse for dette område. Hvor familiens eget netværk er begrænset, samarbejder vi med civilsamfundsorganisationer om at opbygge netværk omkring barnet/den unge.
Du vil skulle være med til at sætte retningen og gå forrest i arbejdet med at aktivere vores rådgivere til at inddrage netværket, samtidigt med at du selv skal arbejde mere opsøgende i forhold til barnets familie og netværk. Dit arbejde går på tværs af afdelingen, og vil indbefatte samarbejde med rådgivere i både forebyggelses- og anbringelsessager.
Frederiksberg Kommunes strategi på anbringelsesområdet bygger på en målsætning om at anbringelser af børn og unge så vidt muligt sker i familielignende anbringelsesformer, det vil sige plejefamilier og netværkspleje. Det vil derfor også være en vigtig opgave for dig at arbejde systematisk med at identificere og samarbejde med mulige netværksplejefamilier i konkrete sager.
Om stillingen
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi ønsker os en kollega, der:
Vi tilbyder
Du vil blive mødt af et godt sammentømret og fast team, hvor vi støtter hinanden, og hvor der er plads til humor og hvor vi har en åben og nysgerrig dialog. Vi er meget forskellige og prioriterer at have en fælles arbejdsplads, hvor vi har lyst til at møde ind hver dag.
Hvis du vil høre mere om stillingen kan du ringe til sektionsleder Anne-Mette Henriksen på 28 98 22 28 eller familie- og netværkskonsulent Tine Jensen på 28 98 35 84.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne om Ny løn. Som supplement til løntrinsindplaceringen ydes der et børne- og ungetillæg, der udgør cirka 2500 kr. pr. måned.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelse. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.
Stillingen forventes besat til januar 2027 og vi afholder samtaler 18. november 2026.
Ansøgningsfrist den 1. november 2026.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.