Bliv elev hos Frederiksberg Gartner- og Vejservice

Frederiksberg Gartner- og Vejservice søger to anlægsgartnerelever til afdelingen Park og Byvedligehold med opstart efter sommerferien.

Vi tilbyder

Som elev hos Frederiksberg Gartner- og Vejservice bliver du oplært i drift, pleje og vedligeholdelse af byens parker, grønne områder og pladser. Du kommer blandt andet til at arbejde med plantning og pleje af træer og blomster samt etablering af bede med sommerblomster og stauder.

Din hverdag vil foregå på Frederiksberg sammen med andre elever, gartnere og specialarbejdere. Du bliver en del af vores elevteam og får tilknyttet en mentor, som støtter dig gennem uddannelsen.

Arbejdstiden er:

  • Mandag og tirsdag kl. 7.00–14.30
  • Onsdag til fredag kl. 7.00–14.00

Vi tilbyder en spændende og alsidig elevplads med dygtige kollegaer og et stærkt fagligt miljø. Derudover tilbyder vi personalegoder som frugt, kaffe og mulighed for medlemskab af vores motionsklub med fitnessfaciliteter. Vi lægger stor vægt på det sociale fællesskab og arrangerer flere sociale aktiviteter i løbet af året.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har afsluttet grundforløbet på den grønne linje
  • er motiveret for at lære og udvikle dig fagligt
  • trives både med samarbejde og selvstændige opgaver
  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • er imødekommende, positiv og løsningsorienteret
  • kan tale og skrive dansk

Kørekort B er en fordel.

Dit daglige mødested bliver Skellet 27C, 2000 Frederiksberg, men hele kommunen vil være din arbejdsplads.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Sandra Petersson på tlf. 28 98 47 21.

Hvem er vi

Frederiksberg Gartner- og Vejservice er en del af Frederiksberg Kommune og beskæftiger ca. 190 medarbejdere. Vi står for drift og vedligeholdelse af blandt andet veje, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteter samt affaldsindsamling i kommunen.

Vi er en arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel. Hos os får du mulighed for både personlig og faglig udvikling i en organisation med høj faglig stolthed, en uformel omgangstone og stærkt socialt fællesskab.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Sandra Hein Petersson
Jobområde: Miljø, Byudvikling og Vedligehold
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.