Struktureret profil med sans for kvalitet og koordinering
Trives du med at skabe overblik, dokumentere og koordinere processer? Vil du være med til at samle og strukturere Frederiksberg Kommunes IT- og digitaliseringsprojekter- og systemer og løbende opnå erfaring med organisationsudvikling? Så læs videre nedenfor.
Frederiksberg Kommunes afdeling for Digitalisering og IT søger en medarbejder til et tidsbegrænset barselsvikariat. Du bliver en central del af en større organisatorisk forandring, hvor vi er i gang med at udvikle og professionalisere arbejdet med kommunens fælles projekt- og systemporteføljer inden for IT og digitalisering.
Om stillingen
Vi tilbyder et job, hvor du får mulighed for at opbygge solid erfaring med porteføljestyring i krydsfeltet mellem kommunens fagområder og Digitalisering og IT – og på den måde indgå i konkret opgaver inden for organisationsudvikling og forandringsledelse. Du bliver en del af et område, hvor digitale løsninger, nye arbejdsprocesser og organisatoriske behov skal spille tæt sammen – og hvor du får en central rolle i at understøtte den videre professionalisering af kommunens projekt- og systemporteføljer. I den forbindelse kommer du til at arbejde tæt sammen med afdelingens digitale organisationskonsulent og systemporteføljemanager, som du både vil understøtte og lære af i det daglige samarbejde.
Din opgave vil bl.a. omfatte:
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Om os
Du bliver en del af teamet Digital Organisationsunderstøttelse, som er en del af afdelingen Digitalisering og IT med ca. 70 medarbejdere. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med den digitale organisationskonsulent, digitaliseringspartnere som forbinder fagområderne med Digitalisering og IT samt projektledere. Derudover vil du have snitflader til afdelingens systemporteføljemanager, resten af afdelingen og på tværs af fagområderne.
Du vil opleve, at vi er nysgerrige og optagede af både vores faglighed og opgaver samt den spændende organisation, vi er en del af. Vi er i gang med en masse forandringer, og det er både udfordrende og rigtig sjovt! Vi er en afdeling med høj faglighed, fleksibilitet og en uformel tone – og vi hjælper hinanden, også når der er travlt.
Arbejdet foregår på Frederiksberg Rådhus.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte digital organisationskonsulent Nanna Bjerregård Isaksen på telefon 28982140.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 23. april 2026. Vi sigter efter at der er opstart i stillingen 1. juni 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.